“Country hjul” på DTC
I morgen lørdag arrangerer foreningen Country Truck Stop Danmark “Country hjul” på Danmarks Transport Center i Vejle. Arrangementet består af en blanding af countrymusik og julepyntede lastbiler. Der er desuden julekonkurrencer for børn og voksne, samt kåring af de flotteste julepyntede lastbiler.
Arrangementet foregår i Dieselhusets afdeling på DTC og varer fra klokken 12 til 22. Entréen er 60 kroner (50 kroner for foreningens medlemmer). Børn under 12 år kommer gratis ind ifølge med voksne.