23948sdkhjf

Scania ønsker Johnny Olsen tillykke

Scania Danmark har hurtigt været ude med en lykønskning til holdet bag TV-serien Rejseholdet, der netop har modtaget TV-verdenens mest eftertragtede pris, "International Emmy Award".

Siden seriens start i efteråret 2000 har Scania Danmark sponsoreret den Scania R124 Topline sættevognstrækker, som har trukket Rejseholdets mobile kontor rundt i Danmark. I samtlige 30 afsnit af serien har "vognmand Johnny Olsen" i skikkelse af skuespiller Lars Bom siddet bag rattet i Scaniaen, når Rejseholdet gik i aktion med det mobile kontor som base.

Også en Scania næste gang

Allerede før de sidste afsnit blev sendt i foråret 2002, besluttede Danmarks Radio at producere to ekstra afsnit af "Rejseholdet". Optagelserne starter i januar 2003, og her vil en Scania igen stå højt på rollelisten som trækkraft for Rejseholdets" mobile kontor.

Scania Danmark glæder sig over, at Rejseholdet har været en så stor succes. Da serien blev sendt i perioden fra efteråret 2000 til foråret 2002, sad op imod 2,2 millioner danske seere klistret til skærmen hver søndag - det højeste antal i Danmarks Radios historie. Senere er serien solgt til adskillige lande i Europa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063