23948sdkhjf

Forvirring om formænd

Både DTL og Danske Busvognmænd har skiftet formand inden for det seneste halve år. Alligevel figurerer de to afgåede formænd, Kaj Nielsen og Steen Fris, i en brochure, som Messecenter Herning netop har udsendt. Hvordan hænger det sammen?

»Der er sket en beklagelig fejl,« siger Henrik Nielsen, der er projektleder for Transport 2003. »Vores presseafdeling skulle udsende noget materiale til pressen, og så ville de vedlægge en brochure, der fortalte noget generelt om transportmessen. Det var sådan set en udmærket idé, men desværre kom de til at medsende den hvervebrochure, som vi lavede for 8-9 måneder siden.«

Kender godt de nye

De to forhenværende formænd optræder i Messecenter Hernings hvervebrochure som repræsentanter for de to samarbejdspartnere, messecentret profilerer sig sammen med i forbindelse med Transport 2003.

Kender I ikke jeres samarbejdspartnere?

»Jo, vi ved godt, at der er kommet nye formænd i begge organisationer,« siger Henrik Nielsen.

Kaj Nielsen gik af som formand for DTL den 30. maj i forbindelse med, at hans firma gik i betalingsstandsning. Den nuværende formand hedder som bekendt Anker M. Jensen.

Hos Danske Busvognmænd gik formanden Steen Fris planmæssigt af på delegeretmødet den 2. november, hvor næstformanden John Bergholdt tog over.

Transport 2003 i Herning finder sted i dagene 27.-30. marts 2003.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078