23948sdkhjf

DSV vil være endnu større

DSV-koncernen er parat til at foretage nye, store opkøb - eller blive en del af en større fusion.

Det skriver en af koncernens to topfolk, direktør Kurt Larsen i det nye nummer af koncernens blad “DSV moves”:

»I branchen er der mange, der beskæftiger sig med, hvad der skal udløse den næste konsolidering. Første bølge var styret af Deutsche Post og Schenker-BTL, som nu er opkøbt af Deutsche Bahn. Det er nu 4-5 år siden, at disse transportgiganter blev etableret. Der findes en række - efter europæisk målestok - mellemstore virksomheder. Vi er én af dem. Disse virksomheder - eller dele af dem - ville blive stærkere eller mere værdifulde ved at købe hinanden eller fusionere med hinanden. Imidlertid er der en hel række ejerforhold og kapitalstrukturer, der vanskeliggør disse muligheder,« skriver Kurt Larsen, og han fortsætter:

»De fleste i branchen mener, at noget vil der ske, og vi i DSV føler os overbevist om, at når mulighederne vil opstå, vil vi være parate og også have den nødvendige økonomiske styrke til at foretage de rigtige køb eller blive en del af de rigtige fusioner. Vi har på mange områder en styrke og en veltrimmet organisation, der vil gøre det muligt for os at udnytte de muligheder, der opstår.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065