23948sdkhjf

Næsten udsolgt til Transport 2003 i Herning

95% af det disponible standareal i de 14 messehaller er allerede nu optaget til Transport 2003, der foregår 27.-30. marts i Messecenter Herning.

Det oplyser projektleder Henrik Nielsen fra messecentret.

»Det er naturligvis lastbilerne og busserne, der dominerer billedet med deltagelse af alle de førende mærker på markedet,« siger Henrik Nielsen. »Vognimportørerne fylder også godt på messen, og det samme er tilfældet for varebilernes vedkommende, hvor der bliver deltagelse af 13 førende mærker.«

Projektlederen fortæller, at varebilsimportørerne som en ny aktivitet vil invitere deres kunder på prøveture i messedagene.

DM for chauffør- og lagerlærlinge

Et af trækplastrene på den forrige messe var DM-finalen for transportlærlinge. Dette arrangement gentages lørdag den 29. marts på Transport 2003.

»Siden sidst er der sket ændringer i udannelsesbekendtgørel- serne, således at vi afvikler to danske mesterskaber for henholdsvis chaufførlærlinge og lagerlærlinge. Inden for hver kategori bliver der deltagelse af landets 25 dygtigste lærlinge, der udpeges af de tekniske skoler og AMU-centrene, hvor uddannelserne finder sted,« fortæller uddannelseskonsulent Jørgen Jæger, Transporterhvervets UddannelsesRåd, som står bag DM-arrangementet.

Vinderne ved DM kvalificerer sig til De Åbne Nordiske Mesterskaber senere på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063