Flyttefirma pynter sig med lånte fjer
DTL oplyser, at man har modtaget en række henvendelser fra privatpersoner om et nyt flyttefirma, Scan Flyt ApS, der blandt andet skilter med medlemskab af DTL og Kjøbenhavns Vognmandslaug på firmaets hjemmeside.
DTL gør opmærksom på, at den pågældende virksomhed uberettiget bruger DTLs logo og navn, da virksomheden ikker medlem af DTL. Ifølge DTL skal Scan Flyt ApS ikke forvente at blive optaget som medlem af DTL.