Ny adm. direktør hos lastvognsforhandler
Den autoriserede Scania forhandler A/S Tage Nyborg har netop ansat Lars Sindberg som ny adm. direktør. Lars Sindberg er 37 år gammel og kommer fra en stilling som direktør hos BBN/KMV Möbelvertriebs GmbH i Tyskland.
Lars Sindberg skal fungere som adm. Direktør i A/S Tage Nyborg og have økonomi og daglig ledelse som overordnede ansvarsområder. Det skal ske i tæt samarbejde med Peter Nyborg, som fremover vil fungere som direktør og sparringspartner.
Peter Nyborg vil i fremtiden fokusere mere på salgsafdelingen samt den nødvendige kundepleje, oplyser A/S Tage Nyborg.