23948sdkhjf

ATL-formand: Vi kan blive tvunget til at ansætte udlændinge

ATL er stærkt utilfredse med nedskæringerne på AMU-centrene.

»I værste fald vil danske vognmænd blive tvunget til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, der er i besiddelse af de obligatoriske uddannelser.«

Det siger formanden for Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) i en kommentar til de besparelser på uddannelsesområdet, der lægges op til i finanslovsforslaget.

ATL mener, at besparelserne tvinger AMU-centrene til at fokusere på aktiviteter, der er penge i, fremfor at tage udgangspunkt i de behov, der måtte være for uddannelserne.

»Grunduddannelsen for medarbejderne i transportbranchen er bygget op omkring landets AMU-struktur. Desværre ligger de kurser, som branchens medarbejdere har brug for, i den dyre ende af skalaen, fordi der kræves store bygninger og tungt og dyrt materiel,« siger ATL’s formand Joan Hansen, Herning.

Svært at få hængerkort

Ifølge ATL har besparelserne allerede haft den effekt, at mere end 1600 chauffører er på venteliste til at få et kørekort til anhænger.

»Ændringerne i tilskudsordningerne vil gøre livet væsentligt sværere for både vognmænd og de mange medarbejdere i branchen, der ønsker - og har behov for - at dygtiggøre sig,« siger Joan Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062