23948sdkhjf

Syv nye lejebiler til Inco Danmark

De nyopbyggede biler er leveret af Thompson Rental.

Inco Danmark A.m.b.a. har hos Thompson Rental A/S lejet 5 stk. VOLVO FM9 260, hvoraf 4 stk. er toakslede lastvogne og en er treakslet. Endvidere har man lejet 2 stk. IVECO Daily 65C15.

Bilerne skal primært bruges som supplement til distributionen ud fra Inco Danmarks terminal i København. Bilerne er alle opbygget med nye Lamberet kølekasser med følgende specifikationer:

Volvo FM9 260 6x2 – akselafstand: 6.000 mm:

Kassen er indvendig 9.700 x 2.495 x 2.450 mm, hvilket giver plads til 24 europaller, og der er i kassen monteret en flytbar skillevæg, således der kan laves to rum i kassen med forskellige temperaturer. Der er en surringsskinne i kassen, der sidder i 1.200 mm højde. Bilen har derudover en drejbar bagaksel, der gør det nemmere at køre bilen i byen.

Volvo FM9 260 4x2 – akselafstand: 5.600 mm:

Kassernes indvendige længde er 7.600 x 2.495 x 2.450 mm, hvilket giver plads til 19 europaller. I disse kasser er der også skillevægge, og der er en surringsskinne i kassen, der sidder i 1.200 mm højde.

Mindsker kuldetab

Iveco Daily 65C15 4x2 – akselafstand: 5.000 mm:

Kassernes indvendige mål er: 5.300 x 2.250 x 2.200 mm, og der er en surringsskinne i kassen, der sidder i 1.200 mm højde.

Alle bilerne leveres med plastikgardiner i bag, der mindsker kuldetab ved åbning for læsning og losning af varer. Endvidere er alle bilerne udstyret med Carrier køleanlæg, alle af Supra Nordic-serien, og Zepro lifte på henholdsvis 1.000 og 2.500 kg med 1.750 og 2.000 mm liftplade.

Inco Danmark A.m.b.a. er en af Danmarks største fødevaregrossister.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078