Lastbil som symbol mod terror og vold
Alle kan vist huske den 11. september 2001 med de deraf følgende tragedier for de mange familier den ramte. I Dresden – den tyske metropol som blev lagt i ruiner under anden verdenskrig – tog man initiativ til en global fredsdag den 1. september 2002 under mottoet: fællesfront mod terror og vold i hele verden.
Det kørende element i denne fredsaktion er en MAN TG-A trækker, sponseret af MAN Nutzfahrzeuge AG og en sættevogn, sponseret af Firma Krone Fahrzeugwerke. Det 12 m lange køretøj vil i et helt år køre på Tysklands motorveje under mottoet: ”Brücken schlagen zwischen Dresden und New York” (slå bro mellem Dresden og New York) samt ”Gemeinsam gegen Terrorismus und Gewalt” (fællesfront mod terror og vold). Disse temaer ligger til grund for bilens udsmykning.
Skal køre i et år
Sættevognstrækkeren kunne efter en velgørenhedsforestilling den 1. september i Dresden ses på dette års IAA i Hannover fra den 12. til den 19. september.
Efter IAA begyndte så en tourne af ca. 1 års varighed. Bilen vil komme gennem mange tyske storbyer og bl.a. deltage i velgørenhedskampagner, besøge skoler og motorvejens rastepladser. Alle de bidrag, som bilen kører ind, er øremærket til forældreløse børn efter flykatastrofens ofre i New York, samt - alt efter situationens alvor - også nogle af ofrene for de seneste oversvømmelser i Europa.