23948sdkhjf

Hvad er meningen med City Gods?

I forbindelse med den Københavnske Miljøtrafikuge 2002 er der i dag mulighed for at høre mere om City Gods ordningen.

I forbindelse med Miljøtrafikugen i København vil der i dag fra klokken 8 til 12 i Vestergade ved Gammel Torv i Københavns Middelalderby, være mulighed for at blive orienteret om City Gods ordningen og give sin mening til kende om reguleringen af last- og varebilstrafikken i København.

Repræsentanter for DTL (Dansk Transport og Logistik), Forum for Citylogistik og City Gods Sekretariatet vil svare på spørgsmål om City Gods ordningen, der nu har eksisteret i Københavns Middelalderby i mere end et halvt år.

Håber på debat

Derudover håber arrangørerne på, at der vil blive en god debat om den regulering af last- og varebilstrafikken, som igennem de senere år er blevet stadigt mere almindelig i flere europæiske storbyer – herunder København.

1. februar 2002 startede City Gods ordningen. Det betyder, at alle last- og varebiler med en totalvægt over 2.500 kg skal have et særligt certifikat for at kunne standse lovligt i Københavns bykerne – Middelalderbyen.

Formålet med ordningen er at forbedre miljøet og trafiksikkerheden i området. Transportørerne opfordres til at køre mere miljøvenligt og til at udnytte deres lastekapacitet bedre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064