23948sdkhjf

Indlæg om gasoverfald

I anledning af konferencen om gasoverfald har talsmand Ole Prüsse fra I/A Gruppen sendt Lastbil Magasinet følgende indlæg, hvor han forklarer nærmere om baggrunden for mødet den 21. september.

"Vi har desværre oplevet et hastigt stigende antal gasoverfald på eksportchauffører i den senere tid. Ved overfaldene bliver chaufføren typisk gasset, mens han sover, og næste morgen/formiddag vågner han så op til en åbenstående dør, og førerhuset er rippet for personlige ejendele.

Det mest uhyggelige ved sagerne er, at ingen ved, hvilken type bedøvende gas, der bliver anvendt, eller om det eventuelt ved det næste overfald kan ende med et meningsløst dødsfald.

Man må formode at der er tale om småforbrydere, da der i de fleste tilfælde kun bliver stjålet lidt kontanter, mobiltelefon, fax med mere.

Godset på lastbilen har i de kendte tilfælde ikke haft nogen interesse i forbindelse med overfaldene.

Mini-konferencen

På generalforsamlingen tidligere på året i støtteklubben, Eksportchaufførernes Vel, blev det besluttet, at I/A Gruppen skulle arrangere en mini-konference omhandlende gasoverfald i eftersommeren.

Konferencen er åben for alle, men ordstyreren vil sørge for, at emnet bliver fastholdt. Panelets deltagere kommer hver med et oplæg af cirka ti minutters varighed. Herefter bliver der debat fra salen til klokken 14.00, dog afbrudt af en kort spisepause for paneldeltagerne.

Chauffører ønsker - kræver

På kort sigt drejer det sig om at få sikret alle danske eksportbiler med en ”skræmmealarm,” så forbryderne vælger at holde sig fra danske køretøjer.

Ligeledes skal lastbilerne sikres med en gasalarm, der er tilsluttet ventilationssystemet, så udluftningen straks bliver aktiveret ved indtrængning af gasser.

Det skulle gerne føre til, at chaufføren undgår at blive bedøvet af gassen - og derved forhåbentlig kan undgå fysiske mén af overfaldet.

Vognmændene burde løfte opgaven selv, men da det ikke allerede er sket, bør lovgivningen efter vor mening træde til, så chauffører kan sikres hurtigt i dagligdagen.

På lang sigt bør der oprettes sikre, overvågede parkeringsmuligheder i hele EU-området, hvor chauffører kan overnatte uden bekymringer, når hviletiderne skal overholdes.

Ovenstående er naturligvis kun et oplæg, men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi håber, at denne konference må være med til at sætte skub i tingene, så det vigtige spørgsmål om eksportchaufførers sikkerhed ikke bare skydes ud i flere år.

Der bør reageres omgående, når tingene ”kører af sporet.”

Vi glæder os til at se Jer alle til konferencen, ikke mindst fordi vi mange gange tidligere har oplevet, at mange af Jer har Jeres meningers mod og er meget ”svære at lukke munden på,” når det drejer sig om emner i branchen, der bør gøres noget ved.«

Med venlig hilsen.

På I/A Gruppens vegne

Ole Prüsse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062