Konference om gasoverfald
På baggrund af det stigende antal overfald på eksportchauffører afholder I/A Gruppen en mini-konference om gasoverfald lørdag 21. september.
Gruppen har inviteret et panel til at komme med indlæg og svare på spørgsmål. De inviterede deltagere er: EU politiker Freddy Blak. SID formand Johnny Skytt Nielsen, Chaufførernes Fagforening Aabenraa, eksportchauffører Per Hansen og Jens Landegreen, trafikminister Flemming Hansen og endelig vognmand Christian Jensen, Asaa.
Det er endnu usikkert, om Flemming Hansen dukker op på Den Gamle Grænsekro.
Talsmanden for I/A Gruppen Ole Prüsse pointerer, at alle med interesse for emnet er velkommen, og at man arbejder på at få endnu en folketingspolitiker samt en politibetjent med i panelet
»Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger, så vi venter et stort fremmøde,« fortæller han.