Konsekvenserne af tysk vejafgift belyses
Udredningsarbejdet skal hovedsageligt se på konsekvenserne
for det danske vognmandserhverv og de samlede godsstrømme til og fra Danmark, oplyser trafikministeriet.
I december vil regeringen offentliggøre de første resultater af udredningsarbejdet, som ledes af trafikministeriet.
Trafikminister Flemming Hansen udtaler i den forbindelse:
»Jeg er meget opmærksom på de problemer det danske vognmandserhverv har peget på i forbindelse med den kommende tyske kilometerafgift. Derfor vil regeringen nu se at få belyst de samlede konsekvenser for erhvervet og for trafikken til og fra Danmark. Inden årets udgang vil vi have et forbedret beslutningsgrundlag, som vi kan tage som udgangspunkt i vores dialog med erhvervet. Den tyske afgift skal ses i sammenhæng med lignende initiativer i andre EU-lande og i Kommissionen.«