23948sdkhjf

Slut med tilladelser mellem Danmark og Polen

De bilaterale tilladelser afskaffes 1. januar.

På et møde fredag i Warszarwa mellem de polske og danske myndigheder med deltagelse af Dansk Transport og Logistik (DTL) og International Transport Danmark (ITD) er der forhandlet en aftale på plads om afskaffelse af de bilaterale tilladelser ved vejtransport mellem Polen og Danmark. Ordningen træder i kraft 1. januar 2003.

Aftalen betyder, at de to lande fremover ikke skal udveksle kørselstilladelser mellem polske og danske vognmænd. Hidtil har transport mellem Polen og Danmark krævet tilladelse reguleret ved kvoter.

Der er ikke truffet aftale om ændringer i reglerne for cabotagekørsel, d.v.s. rent indenlandske transporter med udenlandske køretøjer. Det er fortsat ikke muligt at udføre cabotagekørsel i Polen og Danmark.

Tilfreds trafikminister

Udførelse af cabotagekørsel må således afvente det endelige forhandlingsresultat om optagelse af ansøgerlande i EU, oplyser trafikministeriet.

»Jeg er meget tilfreds med den aftale, Færdselsstyrelsen i dag har indgået med de polske myndigheder. Jeg lægger i denne forbindelse vægt på, at Danmark i vores EU-formandskabsperiode viser vejen og allerede nu tager konsekvenserne af det udvidede indre transportmarked med en så vigtig samarbejdspartner som Polen. Samtidig indebærer aftalen en væsentlig forenkling af de administrative byrder for både vores transporterhverv og vore myndigheder. Endelig lægger jeg vægt på, at aftalen er kommet i stand i et konstruktivt og fremadrettet samarbejde med erhvervsorganisationerne DTL og ITD,« sagde trafikminister Flemming Hansen fredag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063