23948sdkhjf

Padborg vil have EU-penge til sikkerhed

Danmark bør som EU-formandsland gå foran, mener transportfolk, der vil have etableret en bevogtet p-plads ved toldområdet i Padborg, som skal være model for lignende pladser i andre EU-lande.

En indhegnet og døgnbevogtet parkeringsplads for lastbiler og trailere ved toldområdet i Padborg skal være model for alle EU-lande. Og pladsen skal etableres i de kommende måneder, mens Danmark har formandskabet i EU.

Det mener to fremtrædende personer i den sønderjyske transportbranche, formand for Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, Johnny Schytt Nielsen og Klaus Berg, direktør for servicevirksomheden PIT A/S, der er ejet af en lang række transportfirmaer i Padborg.

Stigende problem

Ifølge flere chauffører og vognmænd, som Lastbil Magasinet har talt med, er tyveri fra lastbiler og trailere et stigende problem i Padborg Internationale Transportcenter.

»Det skyldes først og fremmest, at toldpladsen er blevet indtaget af østeuropæiske chauffører,« mener chauffør Louis Ekstrand, Padborg. Sammen med en række andre chauffører, der primært kører for nordjyske vognmænd, har han etableret en privat “vagtordning” ved Padborgs gamle godsbanegård.

»Det foregår ved, at vi blokerer området ved at bakke bilernes bagender mod hinanden,« fortæller Louis Ekstrand, der ser frem til, at der bliver etableret en bevogtet plads på toldområdet.

>Fysisk overvågning

br/>

Det stigende antal tyverier af bl.a. trailere bekræftes af Klaus Berg, som dog ikke vil beskylde bestemte folk eller grupper for at stå bag tyverierne.

»Men det er bare blevet for meget. Og det er i hele områdets interesse, at vi sikrer såvel chauffører som gods,« siger Klaus Berg, som mener, at der skal bruges et millionbeløb for at få en effektiv overvåget p-plads ved toldområdet op at stå.

»Det er vigtigt, at pladsen både er indhegnet og fysisk overvåget af vagter,« siger Klaus Berg.

Møde med Freddy Blak

På torsdag mødes Klaus Berg og Johnny Schytt Nielsen med det danske medlem af EU’s transportudvalg, Freddy Blak. Han skal hjælpe de danske initiativtagere med at finde EU-penge til projektet.

»Jeg ved godt, at forholdene er værre i andre EU-lande med hensyn til f.eks. overfald på chauffører,« siger Johnny Schytt Nielsen. »Men hvis der under det danske formandskab bliver lavet en model for en bevogtet plads for chauffører, som de kan lære af i de andre EU-lande, så sender EU dermed et signal om, at man ikke vil acceptere overfald og tyveri på chauffører og materiel.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063