Speciel trailer med ekstra aksel
Der er tale om en 2-akslet trailer, der kan kombineres med en tredje aksel, så køretøjet i stedet bliver 3-akslet. Traileren er opbygget i tæt samarbejde mellem Tofra og Broshuis. Efter ønske fra Tofra er der fremstillet et løst akselmodul med hydraulisk styring, som kan monteres i bagenden, så man får en 3-akslet blokvogn med styring på alle aksler.
Af- og påmonteringen af akslen klares ifølge Broshuis nemt af én mand uden brug af kran eller truck.
Lav svanehals
Traileren er en nedbygget Broshuis type 2 ABD med hydraulisk styring og aftagelig svanehals fremstillet til transport af høje maskindele samt landbrugsmaskiner.
Den specialbyggede trailer har en meget lav og aftagelig svanehals, så det er muligt at køre traktorer og vogne op på et repos, hvor der er lavet 4 hjul brønde, så hjulene fra f. eks. en traktor kommer længere ned.
I sengen, som er 6115 mm lang plus udtræk på 8610 mm, er der også lavet forbredninger til en bredde på 3.350 mm med mange surringsbøjler monteret langs siden. Over akselaggregatet er traileren også forberedt til transport af maskiner med stor bredde. Traileren kan køre som hurtigløber samt som blokvogn.