Trafikministeren til Padborg
På heldagsbesøg hos ITD og lokale transportvirksomheder.
På torsdag den 15. august kommer trafikminister Flemming Hansen på heldagsbesøg i Padborg. Her skal han besøge ITD, hvor han bl.a. vil få en grundig orientering om den internationale landevejstransport nu og i fremtiden. Der skal også diskuteres aktuelle emner som den tyske vejskat og EU-udvidelsen, oplyser ITD.
Efter mødet hos ITD skal trafikministeren besøge to af Padborgs kendte transportvirksomheder, H.P. Therkelsen A/S og Dansk Transport Kompagni A/S.