Ny multi-vekselladskærre
Lastas har sendt en ny Kel-Berg model på markedet.
Kel-Berg/Lastas A/S har igen udviklet en ny model. Denne gang er det en 3-akslet vekselladskærre, der har en totalvægt på 23 ton.
Kærren er specialudviklet til at køre med alle lad, dvs. 7,15, 7,45, 7,82 og 8,10 m lad, og har 2 x 2 containerlåse, og desuden et flytbart stop i forenden.
Kærren kan køre med både standardlad og volumenlad, da den har en ramme under containerbjælkerne med specielle luftpuder, som løfter ladet, således at chassiset forbliver vandret.
Lastas A/S forventer sig meget af den nye model, da man med denne kærre kan køre med to stk. 7,82 m lad, så man får en høj lastvolume. Kærren leveres med BPW- eller SAF-aksler med enten tromle- eller skivebremser, oplyser Lastas.