Kendt speditør udvider kraftigt
Andreas Andresen A/S udvider nu sin lagerkapacitet i Padborg til næsten det dobbelte. Nybyggeriet på Thorsvej bliver på 4.000 m2, hvoraf halvdelen indrettes som kølelager til fødevarer, mens 1200 m2 bliver tørgodslager.
Nybyggeriet indbefatter også værksted, kantine, omklædningsrum og toiletter på i alt 800 m2. Det er øgede aktiviteter, der er baggrunden for udvidelsen til 24 mio. kr.