Palfinger fylder 70 år
I 1932 var Palfinger et lille smedeværksted i Schärding, og siden har Palfinger udviklet sig til en international børsnoteret koncern med en årlig omsætning på 330 mio.
Palfinger blev grundlagt i 1932 i Schärding, Østrig af Richard Palfinger. Smedeværkstedet fremstillede anhængere, specialmaskiner og løftegrej til omkringboende bøndergårde.
I 1959 blev den første kran bygget. Fem år senere overtog den 22-årige maskiningeniør Hubert Palfinger det lille maskinværksted med 18 medarbejdere, der fremstillede vippelad og lastbilkraner stykvis. Med specialisering i hydrauliske lastbilkraner lægger Hubert Palfinger grundstenen til en ny æra.
Stort spring fremad
I slutningen af 60'erne udvikles kranens uafhængige teleskopsystem, som giver Palfinger et stort spring fremad. I løbet af 70'erne indfører Palfinger CAD-konstruktion som en af de første kranproducenter.
I midten af 80'erne introduceres kraner med dobbelt lænkeled på markedet. I 1997 introduceres PALIFT kroghejs samt medbringertrucken Crayler og omladersystemet MOBILER. I fjor blev produktprogrammet udvidet med PALGATE bagsmækliften og E-logistik.
Palfinger er i dag repræsenteret i over 70 lande, og mere end 90 % af produktionen eksporteres.