23948sdkhjf

Nye køretøjer til Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp Roskilde har igen udvidet sin vognpark, denne gang med to nye køretøjer, en Iveco og en Scania.

Ivecoen er en EuroTech 260 E-35 cursor 8 med fast lad og luftaffjedring, 3-akslet m/styrbar bogie til transport af større entrepenørmateriel og maskiner. Den er ligledes monteret med en 19 tm FASSI kran samt komplet udstyr med det nødvendige.

Scaniaen er en R 142 3- akslet trækker, dertil en nedbygget 3-akslet maskintrailer med alle 3 aksler styrbare. Sengen er standard 8 m og kan udvides 6 m, så der samlet er mulighed for et råderum på 14 m. Standardbredden er 2,55 m, men også her er der mulighed for at udvide op til 3 m. Dansk Autohjælp Roskilde har de nødvendige tilladelser til at køre med et køretøj i denne størrelsesorden.

Betjener landbruget

Dette vogntog skal ligledes primært bruges til maskintransport og landbrug/entrepenørmateriel.

Dansk Autohjælp Roskilde har gennem sin tilknytning til hovedselskabet Dansk Autohjælp A/S fået et relativt nyt område at skulle betjene. Dansk Autohjælp A/S er leverandør til forsikringselskabet Topdanmark, der tilbyder sine landbrugskunder abonnement på bygninger, maskiner og dyr, og det er så Dansk Autohjælp A/S´ stationer over hele landet, der yder assistancerne.

Dansk Autohjælp A/S råder over ca. 120 stationer fordelt over hele landet. Den lokale station i Roskilde ligger på Østre Vindingevej 196 og har Arne, Ruth og Hermann Jørgensen som ejere. Arne Jørgensen tegner firmaet udadtil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094