Arla Foods afgiver stor lastbilordre
Den danske mejerigigant Arla Foods amba har afgivet en stor ordre på Scania-lastbiler.
Ordren er denne gang på sammenlagt 95 enheder, hvoraf størstedelen skal køre i Danmark, og resten fordeles blandt Arla Foods selskaber i hhv. Sverige, Polen og Saudi Arabien.
Den seneste ordre omfatter både Scania P114 sættevognstrækkere til indsamling af mælk i tankvogne samt Scania P94 lastbiler med kølekasse til distribution af mejeri-produkter. Når alle lastbiler i denne ordre er leveret i løbet af 2002, vil Arla Foods have fået leveret ca. 240 Scania af 4-serien, siden modellen blev introduceret på markedet i 1995.