Hæder til Give Kranservice
Give Kranservice A/S har fået en fornem hæder. Firmaet er blevet udvalgt af Palfinger Danmark som det værksted i Danmark, der har haft flest tilfredse krankunder i 2001.
Alle kunder, der har besøgt et Palfinger-værksted, har udfyldt et spørgeskema, og det er på baggrund af det, hæderen er givet. 92 % af kunderne var enten meget tilfredse eller tilfredse med den service, de havde fået hos Give Kranservice. Tre ud af fire kunder var ovenikøbet tilfredse med den behandling, de havde fået i for
bindelse med reklamationer.
71 % af kunderne fandt det meget vigtigt med den korte afstand til værkstedet. Der var også stor tilfredshed med den måde, hvorpå kunderne blev instrueret i at bruge kranerne.
Det er anden gang på tre år, at Palfinger Danmarks hæder tilfalder Give Kranservice.
»Vi kan bruge hæderen til at fortælle medarbejderne, at de gør et godt stykke arbejde, for det er medarbejdernes indsats, der afspejler sig på diplomet,« siger Tony Zachariassen fra Give Kranservice A/S.