23948sdkhjf

Ens specialtilladelser over hele landet

Politikredsene skal lære at udstede ens tilladelser til de lange, tunge og brede transporter for at afhjælpe unfair konkurrence. Til gengæld skal vognmænd og chauffører, der udfører specialtransporter, sætte sig bedre ind i reglerne, så tingene kommer til at køre efter lovens bogstav.

Vicepolitikommissær Carl Peter Frederiksen og politiassistent Christian Møller, begge Rigspolitiets Færdselsafdeling København, har gennem den seneste tid været rundt i politikredsene for at undervise personalet i udstedelse af transporttilladelser til specialtransporter.

”Det er konkurrenceforvridende, hvis der udstedes tilladelser med forskellige krav til transportørerne, så nogle politikredse er lempeligere end andre,” pointerer Carl Peter Frederiksen.

Han mener, at det er et spørgsmål om tid, inden tilladelserne ved udstedelsen ser ens ud i hele landet.

”Men forholdene har været under al kritik,” påpeger han.

Én ledsager pr. transport

I de forløbne dage har kontrollen i Sønderjylland blandt andet vist, at nogle kredse forlanger én ledsagerbil pr. specialtransport, som loven foreskriver, mens andre kredse har stillet sig tilfreds med et enkelt, blinkende ledsagerkøretøj til flere specialtransporter, bare de kører i konvoj.

Vicepolitikommissæren påpeger, at det er klart, at den vognmand, som kan nøjes med én ledsagerbil til flere transporter, kan køre billigere end kollegaen, som skal stille med ledsagerkøretøjer i forholdet én til én.

Ens vilkår

Når personalet i politikredsene har lært lektien, og tidligere tilladelser er fornyet, så vil hele branchen køre efter ens regler, og det er netop det ønske, som DTL bragte på bane efter kontrollen i december.

Udover at Carl Peter Frederiksen og Christian Møller har besøgt politikredsene, har de to politifolk også holdt møder med branchen for at belyse reglerne. At dømme efter resultatet af kontrollen har det endnu ikke haft den store virkning.

Læs også: ”Stadig problemer med specialtransporter” og ”Politiledelsen kiggede med over skulderen.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078