Nye chefer hos Bevola
A/S Bevola har både fået ny adm. direktør og ny indkøbschef.
Den nye adm. direktør er Tommy Horn, 42, der bliver ansvarlig for alle aktiviteter i Bevola-gruppen, som omfatter selskaber og afdelinger i de nordiske lande samt Tyskland.
Tommy Horn kommer fra en stilling som adm. direktør i Logia A/S, et selskab i William Demant gruppen. Samtidig fratræder Axel Bang-Berthelsen som adm. direktør for at genindtræde som bestyrelsesformand for A/S Bevola.
Flemming Jes Petersen, 56 er tiltrådt som indkøbschef hos A/S Bevola. Han kommer fra en stilling som indkøbs- og eksportchef i Brunata A/S og får ansvaret for Bevola-gruppens samlede indkøb.