Chaufførtræf i Århus
Arrangementet foregår i SiD Transporthuset, Sommervej 5, 8210 Århus. Her er alle chauffører og deres familier velkomne, også selv om chaufførerne ikke er medlem af SiD.
Der er mulighed for at få lønsedlen og ansættelsesbeviset tjekket af en faglig medarbejder, ligesom der vil blive svaret på alle spørgsmål om arbejdsmiljø, lønforhold, pension,ferie osv.
Desuden vil forretningsfører Leif Søllingwraae fra SiD Transport- og Servicegruppen svare på spørgsmål om transportoverenskomsterne. Han er forhandlingsleder for flere af transportoverenskomsterne.
I den mere tekniske afdeling bliver der mulighed for at opleve Årets lastbil, en luksusbus samt den nyeste teknologi i taxibranchen. Desuden viser Falck en ambulancen indefra, ligesom Århus politi demonstrerer deres udstyr.