23948sdkhjf

60 nye trailere til Blue Water

Blue Water Shipping har netop fået 60 nye Schmitz trailere på en operationel lejeaftale med fuld service.

De nye trailere er fordelt på køletrailere med kødophæng og et antal køletrailere til fisketransport, mens resten er gardintrailere.

»For køletrailernes vedkommende kunne vi godt tænke os at stifte nærmere bekendtskab med den, på daværende tidspunkt, forholdsvis nyudnævnte, "Trailer of the year" og de fordele omkring egenvægt, vedligeholdelse og maksimal volume, som den specielle Schmitz Ferroplastkonstruktion giver for Blue Water,« siger direktør Jørn Bøllund fra Blue Water Shipping, Esbjerg.

»Derfor var det helt naturligt, at vi også kiggede Schmitz's gardintrailere efter i sømmende med hensyn til en samlet levering og serviceaftale omkring alle trailerne.

Fordelene ved den indgåede aftale omkring fuld service, er selvfølgelig, at vi selv sparer en masse administration, omkring styring af servicetid og syn m.v., men vi kender også vore omkostninger på hver enkelt trailer måned for måned og skal ikke spekulere på nye dæk og anden vedligeholdelse. Hertil kommer så også, at vi opererer med et serviceværksted, der kender trailerne og deres specifikationer til mindste detalje.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094