Diverse receptioner i branchen
Disponent Villy Lagoni fra Otto Hansen & Co. a/s, Edisonvej 5 i Vejle har valgt at gå på efterløn efter næsten 35 års ansættelse i firmaet. I den anledning holdes afskedsreception i dag fra 12-14 på firmaadressen.
Længere mod nord har regionsleder Niels Steen Pedersen 25 års jubilæum hos Axel Ketner, Holstebro. Det fejres ved en reception i dag fra 12-15 på firmaadressen Herningvej 39 i Holstebro.
Hos Wilson Logistics A/S, Oliefabriksvej 29-43 i Kastrup fejrer direktør Kim D. Olesen sit 25 års jubilæum ved en reception i firmaet i eftermiddag fra 13 til 15.
I morgen er der Åbent Hus i Brejning Fritidscenter fra klokken 13 i anledning af, at distributionschef hos Q8, Bent Therkelsen fejrer 60 års fødselsdag.