I september 2001 fandt Byretten i Århus den automatiske hastighedsmåling så usikker, at der ikke var grundlag for at domfælde en chauffør, og han blev frifundet.

Det mente anklagemyndigheden til gengæld og ankede sagen til Landsretten, hvor chaufføren blev dømt.

23. marts sidste år – eller 23 dage efter at Århus Politi indledte forsøget med den automatiske rødlys- og hastighedskontrol, blev chaufføren fotograferet i krydset Silkeborgvej – Vestre Ringgade, Århus.

”Tiltalte blev målt til at køre mindst 56 km/t, svarende til en overskridelse af tilladte hastighed på 12 procent. Om den pågældende målemetode er det anført, at der ved hastighedsmålinger til og med 100 km/t er en måleusikkerhed på højst +/- 3 km/t,” står der i Rettens bemærkninger.

En af de første

Tilsyneladende er denne sag én af de første, som er ført ved Retten i Århus. Dommeren kommer nemlig med en række synspunkter for, hvorfor målemetoden menes at være usikker.

I bemærkningerne påpeges blandt andet, at metoden ikke giver mulighed for at foretage en samlet vurdering af kørslen, som det er tilfældet med policepilot eller radar.

”Her er det en politiassistent, som foretager målingen og i tilknytning til denne kan foretage en konkret bedømmelse af tiltaltes kørsel. Det må antages, at der ved hastighedsoverskridelser har fæstnet sig en praksis, hvorefter politiet alene rejser tiltale, hvis overskridelsen overstiger 10 procent af tilladte hastighed.”

På grund af usikkerheden ved såvel karakteren af kørslen som hastigheden fandt retten ikke grundlag for at dømme chaufføren.

To sager på én dag

Anklagemyndigheden var ikke tilfreds med den dom og ankede den. Sagen blev behandlet 12. marts i år, og samme dag var en lignende anke for Vestre Landsret. Denne chauffør blev også frifundet i Byretten.

Landsretten delte så ikke Byrettens syn på tingene. Begge chauffører blev dømt for 12 procents overskridelse af den tilladte hastighed på 50 km/t. Til gengæld fastslog Vestre Landsret, at staten skal dække omkostningerne i sagerne – også i Byretten - på grund af deres principielle karakter.

En række vidner

I begge sagerne blev der ført en række vidner, som forklarede, hvordan apparaturet fungerer. Det var dels en datalog fra leverandøren af materiellet og dels en fotograf, som er ansat hos politie,t samt endelig en vicepolitikommissær.

I udskriften fra dombogen er politiets mange problemer med måleudstyret ikke omtalt. Herunder blandt andet at datalogen har været hidkaldt flere gange for at få tingene til at fungere - og producenten tillige.

Der er ikke fra politiets side sat tal på, hvor mange – eller nærmere, hvor få fotos, der duede. Endelig er det ikke nævnt med et ord, at der gik vintersol i det hele omkring december, så man ikke fik taget de ønskede billeder af fartsyndere.

Læs også: ”Vognmand og advokat giver ikke op.”