Et rigtig godt forum til at diskutere strammere regler for udenlandske EU-vognmands adgang til at beflitte sig med cabotagekørsel i de øvrige medlemslande må være under det danske EU-formandskab.

Det mener formanden for Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, Johnny Schytt-Nielsen. Formanden er langt fra tilfreds med det uddybende svar vedrørende spørgsmålet, som han fik for nylig fra Færdselsstyrelsen.

Han synes, det giver køretøjer på udenlandske plader et alt for vidt spillerum, som er konkurrenceforvridende både for hans medlemmer og for danske vognmænd.

Til ministeren

Johnny Schytt-Nielsen bad Styrelsen uddybe, hvordan tidshorisonten ”midlertidig” skal tolkes.

Interessen bunder i en helt konkret sag i det sønderjyske, hvor biler på Luxembourg-plader med tyske chauffører har fast kørsel fra punkt a til punkt b, og det er til priser, som en dansk vognmand i området ikke kan konkurrere med.

”Jeg har svært ved at leve med, at der ikke er klare, stramme regler på området. Det skal der gøres noget ved, og jeg mener, at det helt rigtige tidspunkt vil være under det danske folkestyres formandskab af EU til sommer, så nu vil jeg kontakte trafikministeren - og eventuelt også det politiske udvalg. Det er jeg nødt til, hvis jeg vil ændre de politiske beslutninger,” mener formanden.

Begrebet midlertidig

”Hvorvidt en konkret kørsel er midlertidig vil i givet fald afhænge af omstændighederne i den konkrete situation, herunder hvorvidt der er tale om fast kørselskontrakt m.v. Styrelsen kan derfor ikke oplyse præcis, hvor mange transporter, der efter styrelsens vurdering, kan udføres og igennem præcis, hvor lang en periode.”

Sådan skriver fuldmægtig Suzan Pødenphant, Færdselsstyrelsen.

Hun pointerer også: ”At begrebet midlertidig ikke er defineret i Rådets forordning 3118/93 om cabotagekørsel, og såvidt Styrelsen er oplyst, foreligger der hverken dansk eller EU domspraksis som fortolkningsbidrag.”

Frem til 1. juli 1998 fandt kørslen sted på grundlag af udstedte cabotagetilladelser med en gyldighed på to måneder.

”Det er Styrelsens vurdering, at danske transportører i sin tid fuldt ud udnyttede disse tilladelser til løbende transporter i hele gyldighedsperioden.”

Politiets sag

Fuldmægtigen gør i sit svar desuden opmærksom på, at det ifølge retsplejeloven er politiet, som efterforsker lovovertrædelser på vejene.

”Det er derfor politimyndighederne, der er kompetent til at kontrollere, om gældende lovgivning er overholdt, herunder gældende EU-ret,” skriver Suzan Pødenphant.

Den opfordring fra fuldmægtigen griber Johnny Schytt-Nielsen i luften. Han vil derfor rette henvendelse til politiet, for at myndigheden kan kigge på forholdene i Sønderjylland.

Egne regler

De to EU-lande Grækenland og Frankrig har fastsat egne, stramme regler på området. Også den side af sagen ønskede Johnny Schytt-Nielsen belyst fra Styrelsens side. Her er svaret:

”Det er normalt et vist spillerum for de nationale myndigheder til at fortolke gældende EU-lovgivning, herunder fastlæggelse af praksis for, hvornår en situation kan betragtes som midlertidig. Grænsen for praksisfastsættelsen vil skulle fastsættes af den nationale domstol og EU-domstolen. Det bemærkes, at det ved EU-forordninger, der er umiddelbart gældende nationalt ikke er tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte nationale regler på anvendelsesområdet.”

Klar holdning fra DTL

Cabotagekørsel er et emne, hvor Johnny Schytt-Nielsen og ordførende direktør Michael Svane, DTL, er helt på linje.

Direktøren har tidligere påpeget, at udenlandske biler i størst muligt omfang skal hindres i at beskæftige sig med indenrigskørsel på dansk grund.

Desuden bakker DTL op om den internationale vognmandsorganisation IRU, hvor Michael Svane er næstformand.

IRU vil simpelthen forelægge sagen for EU-Kommissionen for at få fælles regler i samtlige medlemslande.