23948sdkhjf

Super Transport har lukket og slukket

Nu er det en realitet. Knap 14 dage efter betalingsstandsningen i vognmandsfirmaet kom konkursen. Noget tyder på, at firmaet aldrig skulle have haft sine tilladelser.

Det var langt fra uventet, at Super Transport ApS 1. marts gik i betalingsstandsning, og lige så forudsigeligt var det, at konkursen måtte følge efter. Den kom så 12. marts, hvor firmaet indgav begæringen til Sø & Handelsretten.

Det er advokat Henrik Sjørslev, København, som får fornøjelsen af at hitte rede på de spegede tråde. Den første tid skal kurator bruge til at komme til bunds i papirerne.

Ifølge en kilde er der mere rod i det regnskabsmæssige system, end der er system i rodet.

Kun én vej

Lige så sikketr som at økonomien hang i laser, lige så sikkert er det, at det reelt er Vagn Østergård Knudsen, som har ledet firmaet til trods for, at han på grund af svindel mod Told & Skat for godt 16,3 millioner kroner er dømt uværdig til at røre virksomhedsdrift.

Alligevel har han indgået aftaler med kunder, udstedt ordrer, underskrevet både arbejdsanvisninger til chauffører og checks til samme.

Meldingerne er da også enslydende fra de utallige, tidligere chauffører, som Lastbil Magasinet har talt med: ”Det var Vagn Østergaard Knudsen, der udstak retningslinjerne og stod for den daglige ledelse.”

Det store spørgsmål??

Sønnen Kim Østergaard Knudsen var ifølge Færdselsstyrelsen på papiret direktør og ejer af Super Transport, mens det var broderen Peter Østergaard Knudsen, som sad som ansvarlig leder. Han blev godkendt, fordi han tidligere drev vognmandsforretning med små biler.

Der er i øvrigt aldrig nogen af bladets kilder blandt chaufførerne, der har set eller snakket med Vagn Østergård Knudsens to sønner. En kilde stiller sig da også meget tvivlende over for den oplysning, at Peter Østergaard Knudsen på noget tidspunkt har drevet den virksomhed med små biler, som berettigede til hans godkendelse som ansvarlig leder.

Så er det store spørgsmål, om Super Transport fik sine tilladelser med pyntede fjer over for Færdselsstyrelsen? En sag, som det må være let at tjekke fra den ene myndighed til den anden - Styrelsen/Told & Skat.

Penge på kistebunden

Vagn Østergaard Knudsen har som bekendt et hav af lukkede selskaber bag sig, og sønnerne er også med på listen flere gange, og de kommer det endnu én gang med konkursen i Super Transport.

Faderens millionbedrageri – i det mindste det, han blev dømt for maj 1999 - skæppede som bekendt godt i husholdningskassen. Første tiltale var fra 1988, og pengestrømmen gjorde det mere end muligt at starte et nyt firma op, når det tidligere var misbrugt til at malke skatteborgerne via Told & Skat.

Tidligere gjorde familien Østergaard Knudsen sig i den grafiske branche, hvis man skal tage firmanavne fra de lukkede virksomheder til indtægt.

Om Super Transport så er en enlig svale i vognmandserhvervet, vil kun tiden vise.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062