23948sdkhjf

DTL: SiD har sejret ad helvede til

Ordførende direktør mener, at Transportgruppen med dommen i voldgiftsretten har skudt sig selv i foden. Michael Svane påpeger, at danske lastbiler i stort tal vil flytte til udlandet.

”Den sag betyder kort og godt, at SiD har sejret ad helvede til. Jeg er et hundrede procent sikker på, at mange lastbiler vil flytte over og blive registreret i Tyskland, og det vil gå hurtigere, end blækket i dommen kan nå at tørre,” siger ordførende direktør Michael Svane, DTL.

I går omtalte vi dommen her på hjemmesiden. Den betyder, at medlemmer af ATL med dansk indregistrerede biler og ditto tilladelser kun må benytte en aflønningsform ved grænseoverskridende transporter - uanset chaufførens nationalitet, og det er den overenskomstmæssige.

”Jeg forholder mig til konsekvenserne, og de vil blive, at nu vil arbejdspladserne langsomt, men sikkert sive fra Danmark til udlandet,” mener Michael Svane.

Det lykkedes ikke at få modparten, SiD Transportgruppens, kommentar til DTL-direktørens udtalelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109