23948sdkhjf

Hæder til 70-årig eksportchauffør

To chauffører hos Contino Transport A/S har modtaget IRU’s æresdiplom.

Eksportchaufførerne Ove Sørup Jensen, Christiansfeld og Jørn Bloch, Borris har begge modtaget IRU’s æresdiplom med tilhørende emblem.

Hæderen uddeles en gang årligt, og det er et krav, at chaufføren mindst har kørt i 20 år, heraf minimum 15 år som eksportchauffør. Han skal have kørt mindst 1 million kilometer og må ikke have været skyld i en alvorlig ulykke i de seneste 15 år. Han skal også have undgået lovovertrædelser i de lande, han har kørt i.

Den ene af de hædrede chauffører, Ove Sørup Jensen, fylder 70 år den 12. marts, men alderen trykker ikke, og den rutinerede chauffør fortsætter sit daglige virke hos Contino Transport.

IRU’s æresdiplom, der herhjemme uddeles i samarbejde med ITD, blev i denne omgang tildelt 11 danske chauffører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078