Ny forhandler af trailere
Indtil fornylig har det været Handelsfirmaet Paulsen & Søn, der har solgt Legras trailere i Danmark, men nu har Legras Industries valgt en anden strategi for salg og service i Skandinavien, idet det fremover bliver Lars Schødt, Jægerspris, der skal varetage salg og service for Legras Industries interesser under navnet LEGRAS SCANDINAVIEN.
Lars Schødt oplyser, at Legras Scandinavien har startet ud med at sælge 2 trailere til Kastholm Transport i Osted ved Roskilde og et vogntog bestående af forvogn og hænger til vognmand Jens Chr. Nielsen i Kjellerup.
Legras Industries er en af Europas største leverandører af moving floor trailere, og man har netop haft udstillet den første tip trailer med 8 mm bund og 6 mm sider bygget med en speciel tipkasse, som Legras har taget patent på, oplyser Lars Schødt. Navnet på traileren er TRANSMAX.