23948sdkhjf

Kreditorerne må vente

Endnu ingen opgørelse over aktiver og passiver i konkursboet efter Team Rygaard A/S.

Folk, der har penge til gode i Team Rygaard A/S under konkurs, må væbne sig med tålmodighed. Der kan gå endnu et par uger, inden boets kurator kommer med en foreløbig opgørelse af boets aktiver og passiver.

»Her i den første uge har vi koncentreret os om at få rekonstruktionen på plads,« siger boets kurator, advokat Hans-Jørn Andersen fra advokatfirmaet Kromann Reumerts Århus-afdeling.

Kurator hentyder til familien Rygaards overtagelse af hovedparten af aktiviteterne i Team Rygaard A/S under konkurs, som omtalt her på hjemmesiden i går.

Med hensyn til gældens størrelse siger Hans-Jørn Andersen, at beløbet bl.a. afhænger af, hvorledes det leasede materiel hos Team Rygaard A/S realiseres.

Ifølge konkursloven har kurator pligt til at komme med en “summarisk opgørelse” over aktiver og passiver i konkursboet senest tre uger efter konkursdatoen. Senest fire måneder efter denne opgørelse skal kurator komme med en egentlig status, hvor der bl.a. redegøres for årsagerne til konkursen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063