23948sdkhjf

Drejergård: Fagforening betvivler ansættelsesforhold

Faglig sekretær Hans Rasmussen stiller endog et stort spørgsmålstegn ved underskriften, som godtgjorde Johnny Jørgensen kvalifikationskrav over for Færdselsstyrelsen. Derfor har han nu anmodet styrelsen om at iværksætte en undersøgelse af forholdet.

Mikael Thukær Jensen, Horsens. Sådan hedder personen, som i sin tid med sin underskrift garanterede, at Johnny Jørgensen, Drejergård Transport Horsens, besad den ønskede treårige erfaring ud i vognmandsbranchen.

Og det var på grundlag af Mikael Thukær Jensens signatur, at Drejergård Transport blev legaliseret og kom på vejen med 32 tilladelser, udstedt af flere gange i løbet af et års tid.

Nu stiller faglig sekretær Hans Rasmussen, Chaufførernes Fagforening Horsens, så spørgsmål ved ægtheden af underskriften. Forleden sendte han derfor skriftligt en anmodning til Færdselsstyrelsen om at undersøge ansættelsesforholdet via Told & Skat. En øvelse, som burde være forholdsvis ukompliceret, når den er fra én myndighed til en anden.

Gik fallit

Mikael Thukær Jensen er ikke et ubeskrevet blad hos fagforeningen. For tre år siden stod Hans Rasmussen klar med en konkursbegæring mod hans vognmandsforretning, men Mikael Thukær Jensen nåede at gå i betalingsstandsning, som han fik forlænget yderligere af to omgange. Endelig året efter blev han erklæret konkurs.

Hverken tidligere ansatte hos Mikael Thukær Jensen eller fagforeningen kan få tidsregnskabet til at passe med, at Johnny Jørgensen skulle have haft sin daglige gang i et treårigt ansættelsesforhold hos den krakkede vognmand, og det er på den baggrund fagforeningen nu involverer Færdselsstyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062