La Cima ejede ikke en fregne
23 sider interessant læsning. Det kan kurator, advokat Sten Møllers redegørelse over konkursboet La Cima ApS Nattergalevej 14, Langeskov, kaldes. Den er udarbejdet 10. december 2001, og konklusionen er, at kreditorernes krav lyder på 17.017.518,12 kroner.
Det må siges at være noget af en post, når man tager i betragtning, at selskabet eksisterede knap et lille års tid.
Der var økonomiske problemer allerede et par måneder efter igangsættelsen i år 2000. Regnskabsrod, manglende lønregnskab for ansatte og ikke afstemt kasseregnskab. Det er bare nogle af de lidt mildere påtaler, som advokat Sten Møller, Odense, fremkommer med.
Ikke La Cimas skyld
Den tidligere direktør, men reelt daglige leder, Bent Nymand Kristensen melder på tidspunktet for udarbejdelsen af opgørelsen hus forbi fra sin fængselscelle.
Her sad han, mens politiet undersøgte et forhold om falske fakturer lydende på cirka fem millioner kroner i forbindelse med køb af vaskeanlæg.
”Der er ikke begået kriminelle handlinger fra La Cimas side. Selskabet er blevet bedraget for flere millioner kroner i forbindelse med indkøb af et vaskerianlæg fra England,” hedder det fra Bent Nymand Kristensen, som i øvrigt opfordrer kurator til at finde de skyldige i bedrageriet.
En ordentlig én på skatten
”Told & Skat har for året 2000 opgivet at få rede på, hvilken A-skat og hvilke bidrag virksomheden har tilbageholdt, da der ikke foreligger lønningsregnskab eller afstemt kasseregnskab, men Told & Skat er af den opfattelse, at virksomheden reelt har beskæftiget mindst 25 personer,” påpeger kurator.
Den tidligere kontorassistent hos La Cima har dog nogenlunde hold på perioden 1. januar til 30. juni 2001. Her er skatter og bidrag opgjort til 915.320 kroner, men der er alene indsendt redegørelse fra firmaets side for januar 2001 med et beløb på 80.661 kroner. Det betyder, at der for første halvår af 2001 er angivet 834.659 kroner for lidt.
Regnskabsrod
Seneste offentliggjorte regnskab fra La Cima dækker året 1999.
Bent Nymand Kristensen stod for aktiekapitalen på 125.000 kroner, og der var ingen ansatte i hele regnskabsåret.
Forberedelserne til at drive vognmandsforretning blev gjort de to sidste måneder af året med indkøb af blandt andet edb-udstyr.
Sten Møller har via fundet materiale forsøgt at udskrive en saldobalance for perioden 1. oktober til 31. december 2000. Den er dog ret misvisende, fordi den ikke indeholder lønudgifter.
”Af saldobalancen for år 2000 fremgår det, at der har været indkørt for cirka 2.300.000 millioner kroner, og at årsresultatet har været på cirka 2.000.000 millioner kroner exkl. fradrag for lønudgifter og finansieringsomkostninger.”
Økonomiske vanskeligheder
I oktober 2000 begyndte La Cima at fakturabelåne i stor stil samtidig med, at de først retssager indløb på grund af restancer.
”Der var allerede fra dette tidspunkt store økonomiske vanskeligheder i firmaet. Vognmandsforretningen blev etableret stort set uden likviditet, hvorved det var nødvendigt at lease stort set samtlige driftsmidler. Selskabet havde således ingen kapital til at modstå tab og uforudsete udgifter. Endvidere blev virksomheden drevet uden nogen styring budgetmæssigt og regnskabsmæssigt.”
Sådan lyder kurators begrundelse for konkursen.
På et tidspunkt er antallet af leasede biler opgjort til 20.
Fuldstændig uansvarlig
Selv om tegnebogen var tom, har det ikke skortet på ekstravagante udgifter: ”Der er endvidere afholdt en række driftsøkonomisk uansvarlige udgifter,” påpeger Sten Møller.
La Cimas direktionsvogn var således en leaset Jaguar XJ 8 personbil.
Det forhold udmøntede sig i en dom på over 600.000 kroner i skyldig leasingafgift. De 600.000 kroner er så vand ved siden af andre tab hos selskabet, påpeger kurator:
”De opstår først i forbindelse med nogle mystiske transaktioner fra ultimo år 2000 og frem, hvor det kan konstateres, at der er betalt store beløb til et selskab Eurodan ApS. Betalingen skete, idet det var planlagt, at La Cima ApS skulle købe et vaskeanlæg fra England, som skulle opstilles på en grund ved Fredericia tilhørende Shell. Der er endvidere indkøbt nogle lastbiler med henblik på videresalg til Afrika.”
Penge til lukket selskab
Det må så undre, at der er overført penge til Eurodan ApS. Det selskab eksisterede i perioden fra 19. december 1991 til 9. december 1993, hvor der blev indgivet begæring om tvangsopløsning til Sø- og Handelsretten. Den endelige opløsning skete 7. februar 1994.
Det skulle så betyde, at La Cima ApS har overført summer til et ikke eksisterende selskab. Den er ikke gangbar, og tilsyneladende er det da også sket med fiktive fakturer fra Nattergalevej, så pengene er gået i egen lomme.
Eurodan beskæftigede sig ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med: ”at drive import/eksportvirksomhed på det polske handelsmarked.”
Må vente til senere
Kurator slutter sin redegørelse af med at påpege, at der er forhold, som endnu ikke kan belyses. Det skyldes den verserende straffesag ved Retten i Odense.
De forhold, som står tilbage, er mistanken om en række andre falske fakturer og fakturabelåning. Penge som er hevet hjem, befinder sig ifølge Sten Møller øjensynligt i udlandet.
”Kurator vil på baggrund af de oplysninger, som kommer frem under retssagen, vurdere mulighederne for at inddrive de forsvundne midler, ligesom det vil blive vurderet, om der skal gøres ansvar gældende mod den hidtidige ledelse.”
Sådan lyder de afsluttende bemærkninger.
Lastbil Magasinet følger i morgen op med en oversigt over aktiver og passiver i La Cima ApS.