23948sdkhjf

DAF blev årets lastbil

Vandt titlen efter tæt opløb med den nye Volvo FH 12.

Den lille DAF LF 45 er blevet kåret som "Truck of the Year 2002" af en europæisk jury bestående af lastbiljournalister fra en række europæiske lande. Fra Danmark deltager Lastbil Magasinets tekniske medarbejder Ivan Stjernqvist.

DAF LF vandt med 87 point, mens Volvo FH 12 fik 80 point. På tredjepladsen kom Renault Magnum med 29 point, nummer fire blev DAF CF med 26 point, mens de øvrige nominerede, Iveco EuroStar Cursor 13 og Scania R 124 470 fik hhv. 10 og 8 point.

Kravet for at deltage i konkurrencen er, at der er tale om en ny model, der er sat i produktion. Derfor var den nye Mercedes-Benz Axor udelukket fra at deltage.

Den fornemme pris uddeles på landets første transportudstilling, RAI i Amsterdam, den 6. februar.

En fyldig reportage og omtale af Årets Lastbil kan læses i Lastbil Magasinet nummer 1/2002, der netop er udkommet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078