Rejseholdets lastbil er til salg
Den kendte Scania fra TV-serien “Rejseholdet” sælges nu med stor demo-rabat.
Den kendte vognmand Johnny Olsen har sat sin Scania R124 til salg. “Vognmanden”, der også går under navnet Lars Bom, har netop afsluttet TV-optagelserne til de sidste 14 afsnit af “Rejseholdet”, og derfor er hans Scania trækker nu sat til salg. Ifølge Scania Danmark sælges Johnny Olsens bil med stor demo-rabat. Bilen har kørt 12.000 km.
Der er tale om en Scania R124 LA4x2NA 420, som bl.a. er udstyret med Opticruise, Scania køkkenmodul med mikroovn, køleskab og kaffemaskine, flytbart passagersæde, Scania Alert-system, aircondition, Webasto kabine-motorvarmer, VPS tyverisikringssystem mv.
Der tages i øvrigt hul på de nye afsnit af “Rejseholdet” i slutningen af december.