89 procent af de danske vognmænd har under 10 biler, mens de resterende firmaer har over ti køretøjer. I dag tegnes DTL´s bestyrelse alene af medlemmer, som hører til de sidste 11 procent.

Tallene kan ende med at blive nøglen til en ny bestyrelse-ssammensætning i vognmændenes organisation.

Hvordan det eventuelt skal ske, var i det mindste et af de emner, der kort blev sat på programmet på formands- og næstformandsmødet på Fyn i begyndelsen af november, og det er ikke utænkeligt, at DTL tager et konkret forslag om sagen med på generalforsamlingen i det kommende år.

Endnu er der dog lang vej tilbage, til forslaget er klar, men der blæser positive vinde rundt om i landet, når snakken går om strukturændringen.

Mindre afstand

Tankerne omkring ændringen i DTL´s bestyrelse kommer fra næstformanden og formand for kreds 10, Anker M. Jensen, Frederiksberg, og de blev i første omgang luftet i DTL´s strukturudvalg, som blandt andet skal finde nye veje til at geare organisationen til fremtiden.

Intentionen er, at man sammensætter en hovedbestyrelse bestående af enten formændene fra DTL´s 15 kredse og fem specialforeninger – eller en anden stedlig repræsentant - for at få alle afkroge af landet repræsenteret i DTL.

Demokratiet består i, at alle vognmændene lokalt har mulighed for at være med til at vælge de nævnte hovedbestyrelsesmedlemmer.

Derfor vil det betyde, at der bliver kortere afstand mellem top og bund i DTL, fordi det er væsentligt nemmere at gribe fat i sin lokale organisationsmand, når der er problemer - eller der skal forslag med på bordet i København.

Den egentlige bestyrelse

En hovedbestyrelsen med en snes medlemmer er lige i overkanten til at styre tingene. Derfor er intentionen, at de 20 internt skal vælge syv til ni personer ud, som skal udgøre DTL´s egentlige bestyrelse/forretningsudvalg.

Udvalget skal mødes med samme intervaller som den nuværende bestyrelse, mens hele hovedbestyrelsen skal kaldes sammen nogle gange om året.

Mens forslaget vil betyde, at DTL´s bestyrelse ligger fast, så vil formanden stadig blive valgt på generalforsamlingen, og det bliver også i det forum, man skal rette vedtægterne til.

Må stå til ansvar

Ved at lægge bestyrelsesposterne ud til kredse og specialforeninger, bliver det også den ”folkevalgte”, som skal hjem i sit eget valgområde og forsvare de ubehagelige beslutninger, han undertiden sætter sit navn under.

Et eksempel kan være beslutningen om afhændelsen af Trelde Sande. I den forbindelse har mange medlemmer ment, at der gik københavneri i tingene.

Flere vognmænd påpeger, at netop salget af kursusejendommen pustede til den enkeltes indtryk af, at DTL er for de store - og langt fra er demokratisk, hvis så radikal en beslutning kan træffes uden at blive vendt på en generalforsamling, eller inden man i kredsene fik lejlighed til at debattere tingene.

Lidt på forkant

Rundt i landet kommer der flere strøtanker på bordet fra medlemmer om det rimelige i etablere den nævnte bestyrelse.

Nogle tror ikke, det vil fungere, mens andre helt klart mener, at DTL vil blive mere demokratisk.

Tanken er nemlig, at det er slut med at have indflydelse via direkte medlemskab af DTL. Vil medlemmer sætte deres fingeraftryk, skal det enten ske ved at melde sig ind i en af de eksisterende foreninger eller ved at oprette en ny specialforening.

Læs også: ”Næstformandens impulsive idé”