DFDS skifter havn i Tyskland
DFDS skifter anløbshavn i Tyskland fra Hamborg til Cuxhaven på den kombinerede fragt- og passagerrute mellem Storbritannien og Tyskland. Dermed skærer man tre timer af overfartstiden.
Ordningen træder i kraft fra 2. marts næste år. Søsterselskabet DFDS Tor Line har i forvejen en fragtrute mellem Cuxhaven og Immingham med tre ugentlige afgange.