23948sdkhjf

Farligt gods: Første del klar på dansk

Den danske udgave af Tabel A i ADR-2001 kan nu hentes gratis på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Tabel A i kapitel 3.2 er rygraden i den restrukturerede ADR og udgør et par hundrede sider. Tabellen er sorteret efter UN-numre, og konceptet er ganske enkelt: Ved opslag for et givet UN-nummer fås henvisninger til samtlige bestemmelser, der er specifikke for stoffet/genstanden.

Beredskabsstyrelsen gør opmærksom på, at det er vigtigt at notere sig, at man ikke får henvisninger til helt almene bestemmelser. Eksempelvis er man nødt til at læse kapitel 5.4, der omhandler hvilke oplysninger, der grundlæggende skal anføres i et transportdokument. Kræver et bestemt farligt stof derimod en særlig angivelse i transportdokumentet, vil man finde dette krav gennem henvisninger i kolonne (6) i Tabel A.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at Tabel A på dansk er blevet offentliggjort forud for udgivelsen af ADR 2001 som helhed for at gøre det muligt for brugere at indarbejde de danske officielle godsbetegnelser.

Oplysningerne findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063