I bedste fald spiller den danske lovgivning fallit over for fallenter i selskabssammenhæng. Det viser svarene fra vicedirektør Niels Henrik Englev, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I fredags stillede vi en række nye, uddybende spørgsmål til vicedirektøren i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at forhøre helt konkret, hvornår man griber ind over for personer, som gang på gang går helt til stregen for til sidst at vælte økonomisk.

Når det så er sket, varer det sjældent længe, inden samme person dukker op i spidsen for et nyt selskab.

Spørgsmålene

Lastbil Magasinets spørgsmål til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bringes her:

1. Hvor mange for sent indleverede regnskaber accepterer styrelsen inden for et bestemt åremål, inden der gribes ind?

2. Er der en alarmklokke/registrering i styrelsen, så man fanger samme selskab ved næste for sent indleverede regnskab?

3. Hvordan og hvornår griber styrelsen ind, når egenkapitalen og resultatet er i rødt år efter år?

4. Har styrelsen et net, der fanger gengangere – personer som er opført i flere selskaber af ovennævnte, røde karakter?

5. Griber styrelsen ind – hvordan og hvornår eventuelt, når der ved overtagelse af selskaber indleveres ny personkreds/tegningsregler. Jeg tænker her på, at visse advokater fuldt legalt står som stiftere af selskaber i en sådan grad, at kunder på jeres online system opfordres til at finde oplysningerne andetsteds. Jeg har talrige eksempler på, at netop disse advokater står som stiftere i selskaber, som så siden er overdraget til ret betænkelige personager. Tjekkes de forhold hos styrelsen – eller kan den ny personkreds til trods for en række af konkurser bare fortsætte i næste selskab, uden at styrelsen løfter en finger?

6. Hvor negativ i beløb må egenkapitalen gå, inden styrelsen foretager sig noget? Er det når den er ædt op fem eller tyve gange?

Vicedirektørens svar

Spørgsmål 1: Jeg forstår Deres spørgsmål således, at de ønsker at få at vide, hvor mange gange et konkret selskab kan aflevere dets årsregnskab for sent, inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen griber ind.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis vedrørende manglende modtagelse af årsregnskab er, som det fremgår af mit brev af 6. november 2001, at styrelsen sender et påkrav til selskabets ledelse på selskabets adresse om indsendelse af årsregnskabet. Hvis årsregnskabet ikke er modtaget ca. 4 uger efter påkravsbrevets afsendelse, giver styrelsen selskabet en trussel om opløsning af selskabet i medfør af aktieselskabslovens § 118/anpartsselskabslovens § 60 på grund af manglende modtagelse af årsregnskab m.v. i behørig stand.

Hvis årsregnskabet modtages senere end den 8. hverdag efter dagen for påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samtlige medlemmer af selskabets ledelsesorgan en afgift i henhold til årsregnskabsloven for overtrædelse af afleveringsfristen, jf. årsregnskabslovens § 62, stk. 6.

Såfremt et selskab bliver oversendt til skifteretten til tvangsopløsning som følge af manglende årsregnskab efter anpartsselskabslovens § 61/aktieselskabslovens § 118, kan selskabet ikke genoptages, hvis selskabet inden for de sidste fem år har været under tvangsopløsning.

Hvis selskabets årsregnskab m.v. derimod modtages inden oversendelsen til skifteretten, vil selskabets ledelse udelukkende blive pålagt afgifter i henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 6.

Styrelsen kan oplyse, at i den nye årsregnskabslov, som træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, er opløsningstruslen medtaget i styrelsens påkravsbrev til selskabets ledelse, jf. den nye årsregnskabslov § 150, stk. 3. Selskaber vil således i fremtiden hurtigere blive oversendt til skifteretterne, hvis de undlader at indsende årsregnskab.

Spørgsmål 2: Ved modtagelsen af et årsregnskab registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen datoen for modtagelsen og datoen for styrelsens accept af regnskabet. Styrelsen registrerer endvidere, hvis et selskab modtager påkrav om indsendelse af årsregnskabet, hvis styrelsen giver selskabet en trussel om opløsning af selskabet, eller hvis selskabet oversendes til skifteretten til tvangsopløsning på grund af manglende årsregnskab. For sen indsendelse af årsregnskab er i øvrigt ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er fejl eller mangler i årsregnskabet. Derfor er den stikprøvevise kontrol et bedre egnet instrument end at udtage samtlige for sent indsendte årsregnskaber til kontrol.

Spørgsmål 3: Som nævnt i mit brev af 6. november er det selskabets ledelse, der har en pligt til at handle, hvis et anpartsselskabs har tabt 40 % af sin anpartskapital, jf. anpartsselskabslovens § 52.

Efter anpartsselskabslovens § 29, stk. 1, skal der senest fem måneder efter udløbet af hvert regnskabsår afholdes ordinær generalforsamling i et anpartsselskab. På generalforsamlingen skal der fremlægges et revideret årsregnskab. Anpartshaverne får således i denne forbindelse mulighed for at blive bekendt med et selskabs eventuelle kapitaltab og tage konsekvenserne heraf, hvis ledelsen ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold til anpartsselskabslovens § 52.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som følge af mængden af årsregnskaber ikke mulighed for at gennemse regnskaberne individuelt. Styrelsen vil således som udgangspunkt udelukkende konstatere kapitaltab i forbindelse med styrelsens udtagelse og undersøgelse af de modtagne årsregnskaber m.v. efter årsregnskabslovens § 63c.

Det skal dog i denne forbindelse understreges, at det fremgår af forarbejderne til årsregnskabsloven, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke skal fungere som klageinstans.

Spørgsmål 4 og 5: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke et register over personer med tilknytning til selskaber, som har kapitaltab. Som nævnt i mit forrige brev er kapitaltabssager undtaget for offentligheden og for aktindsigt.

Personers personlige konkurser registreres heller ikke.

Styrelsen har derimod et register, hvori personer og selskaber, som er eller har været involveret i selskaber, der er gået konkurs eller er blevet tvangsopløst, registreres. Registeret er til information for styrelsens kunder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan således ikke nægte at registrere et selskab, fordi dets stifter, ejere eller ledelse for eksempel tidligere har været involveret i et selskab, der gik konkurs. Efter dansk ret er det normalt hverken ulovligt eller strafbart at gå konkurs.

Styrelsen skal dog i denne forbindelse atter gøre opmærksom på, at hvis gentagne konkurser bliver brugt som et middel i forbindelse med udøvelsen af økonomisk kriminalitet, har anklagemyndigheden mulighed for at nedlægge påstand om, at den pågældende frakendes retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Såfremt der afsiges dom efter § 79, stk. 2, foranlediger rigsadvokaten den pågældende optaget i et frakendelsesregister. Registret er ikke offentligt tilgængeligt, men sikrer, at den pågældende person ikke registreres ind i et anparts- eller aktieselskab

Spørgsmål 6: Som det fremgår af mit brev af 6. november 2001 og min besvarelse af spørgsmål 1, skal et anpartsselskabs øverste ledelse efter anpartsselskabslovens § 52, stk. 1, senest 6 måneder efter, at selskabet har tabt 40 % af sin anpartskapital, redegøre for selskabets økonomiske stilling over for selskabets anpartshavere. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag til beslutning, der fører til fuld dækning af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet. Senest 7 dage efter, at anpartshaverne har behandlet ledelsesorganets forslag, skal udskrift af forhandlingsprotokollen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog i henhold til anpartsselskabslovens § 52, stk. 2, give selskabet en frist til retablering af anpartskapitalen ved egen indtjening. Dette forudsætter, at selskabet indsender dokumentation i form af konsolideringsplaner m.v. til brug for styrelsens vurdering af retableringsmulighederne.

En masse paragraffer – igen

Også denne besvarelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indeholder en masse paragraffer, som kræver en nærlæsning af lovteksten.

Det kan dog konstateres umiddelbart, at blakkede personer i selskabssammenhæng får uendelig lang line, når det kommer til deres optræden i styrelsens annaler.

Det kan også konstateres, at samme tvivlsomme fremfærd i det store og hele er afhængig af styrelsens stikprøvekontrol.

Med mindre personkredsen direkte begår økonomisk kriminalitet, kan den tilsyneladende optræde igen og igen i konkurssammenhæng.

Lastbil Magasinet vil nu kontakte direktøren for Selskabsstyrelsen Ole Blöndal for at få hans tidligere udtalelse i pressen uddybet.

Her udtalte direktøren, at med hensyn til gentagne for sent indleverede regnskaber: "Har man været i situationen inden for de seneste fem år, så skal selskabet opløses."