23948sdkhjf

Krangården er solgt

Vagn Kloses kendte firma er overtaget af BMS.

Krangården A/S med hovedsæde i Holstebro og afdeling i København blev i går solgt til landets største firma inden for transportarbejde med mobilkraner, BMS.

Salget kom ikke uventet, idet Krangårdens ejer og stifter, Vagn Klose i forbindelse med firmaets 40 års jubilæum for tre måneder siden oplyste til Lastbil Magasinet, at firmaet var til salg.

Krangårdens hidtidige salgschef Fin Vandborg er i forbindelse med salget blevet udnævnt til ny administrerende direktør.

Velkonsolideret firma

Den nye bestyrelsesformand Peter Kofoed oplyser, at selskabets medarbejdere fortsætter i virksomheden, og at også vognmand Vagn Klose vil være knyttet til virksomheden fremover.

Krangården A/S er et særdeles velkonsolideret firma. Det seneste regnskab gav et resultat på 5,8 millioner kroner, mens egenkapitalen var på 12,4 millioner.

Vagn Kloses søn Per Klose var adm. direktør i virksomheden fra april 2000 til 4. juli i år, da han fratrådte stillingen og i stedet indtrådte i bestyrelsen. Indtil salget i går har Vagn Klose selv varetaget posten som firmaets adm. direktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062