23948sdkhjf

Frækt tyveri fra kendt vognmand

Vognmand Christian Jensen, C.J. Transport Asaa har været ude for et frækt tyveri. Nu tilbyder han tyven et gratis juletræ.

»Jeg synes, det er sørgeligt, at det er kommet dertil i vognmandsbranchen, at nogen åbenbart er nødt til at stjæle fra deres kolleger.«

Det siger den kendte vognmand og fhv. FDL-formand, Christian Jensen fra C.J. Transport, Asaa. Forrige weekend fik han stjålet en del af en næsten ny MAN-trækker, der var parkeret på firmaets plads i Frederikshavn. Da personalet mødte mandag morgen, var en del af højre side på bilen afmonteret. Både lygter, kofanger, underkofanger og trinkasse. Resten af bilen var intakt.

Professionelt arbejde

»Jeg må komplimentere tyven for, at det var virkelig professionelt arbejde. Ledningsnettet sad f.eks. pænt, så det var let at reparere bilen for værkstedsfolkene. Det var helt klart at se, at den, der udførte tyveriet, havde haft en skade på højre side af en tilsvarende MAN, årgang 2000. Vi har selv haft tilsvarende skader, og der var kun taget det var brug for til at udbedre skaden,« siger Christian Jensen, som selvfølgelig ærgrer sig over tyveriet.

Han har dog valgt at tage det fra den humoristiske side.

»Jeg handler jo også lidt med juletræer. Og jeg vil gerne have lov til at forære tyven et gratis juletræ, så han ikke bliver nødt til at stjæle det også. Jeg vil ikke kunne bære, at hans børn skal danse om et stjålet juletræ juleaften,« siger den nordjyske vognmand, som dog godt kunne tænke sig at få de stjålne dele i bytte for juletræet.

De stjålne dele repræsenterer en værdi på 33.000 kroner. Hertil kommer arbejdsløn til montering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064