23948sdkhjf

EU vil udvide den daglige hviletid

Ifølge EU-Kommissionens forslag til nye køre-hviletider vil den daglige hviletid for chauffører blive udvidet fra 11 til 12 timer.

Forslaget lægger op til mindre fleksibilitet i reglerne og langt færre undtagelser, end vi kender i dag. Kommissionens hovedsigte er at tilgodese færdselssikkerheden. Samtidig vil man gøre reglerne enklere og nemmere at kontrollere. Reglerne skal også bane vejen for indførelsen af den digitale tachograf til måling af køre-hviletiderne.

EU-Kommissionen lægger endvidere op til, at overtrædelser kan straffes på tværs af landegrænserne. Det skal være muligt for ethvert medlemsland at beslaglægge et køretøj i forbindelse med en alvorlig overtrædelse af reglerne. Endelig vil Kommissionen nedsætte en ekspertkomite til at overvåge reglerne og sørge for, at de bliver gennemført i medlemslandene.

DTL oplyser, at Trafikministeriet har lovet, at branchen kaldes sammen i en særlig følgegruppe, så snart et EU-forslag foreligger.

Gruppen skal blandt andet vurdere mulighederne for at få danske fingeraftryk på forslaget i den videre politiske proces.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078