Markant speditør fylder 60 i dag
Adm. direktør Birger Witalis, EAT Spedition AS i Kolding kan i dag fejre sin 60 års fødselsdag.
Birger Witalis har i mange år været en markant skikkelse i den danske speditørbranche. Han er uddannet hos Samson Transport og kom senere til DanTransport, hvor han var filialchef i Fredericia med ansvaret for firmaets kontinenttrafikker.
I 1986 var Birger Witales en af grundlæggerne af EAT Spedition AS, som i dag er en international logistikvirksomhed med afdelinger både i Kolding og København.
Også inden for organisationsarbejde har Birger Witalis markeret sig. Bl.a. som bestyrelsesmedlem i Danske Speditører og Kombi Dan samt formand for Trekantområdets Speditørforening.