23948sdkhjf

DSV køber atter op

DSV Miljø & egenproduktion A/S køber Bioteknisk Jordrens SOILREM A/S for 128 millioner kroner.

Bioteknisk Jordrens SOILREM A/S renser forurenet jord i Danmark, Sverige og Finland. I Danmark renser virksomheden cirka 450.000 ton årligt ud af et samlet marked på omkring 950.000 ton. Firmaet er således den største virksomhed beskæftiget med jordrensning i Danmark. Selskabet forventer i 2001 at omsætte for cirka 110 millioner kroner.

DSV vurderer, at markedet for jordrensning i Danmark fortsat vil være voksende. Vurderingen bygger bl.a. på en lovændring pr. 1. januar 2000, der siger, at al opgravet er forurenet, indtil andet er bevist.

Store forventninger

DSV har store forventninger til fremtiden for hele det nordiske marked. Bioteknisk Jordrens SOILREM A/S har ifølge DSV stor kompetence og er førende inden for rensning af jord i Danmark. DSV’s fremtidige ekspansion i Norden baserer sig på denne kompetence.

DSV Miljø og egenproduktion A/S’ egne selskaber inden for jordrensning er Dansk Jordrens A/S og K.K. Miljøteknik A/S.

Købesummen for Bioteknisk Jordrens SOILREM A/S er 128,5 millioner kroner for aktiekapitalen. Købesummens størrelse skal ses i lyset af selskabets kassebeholdning, der netto vil udgøre mindst 40 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062