23948sdkhjf

Chaufførchikane på motorvejen

Københavnsk chauffør anholdt efter grov chikane af medbilister på den fynske motorvej.

En 28-årig chauffør fra Greve blev onsdag aften stoppet af politiet, efter han i flere tilfælde på motorvejen hen over Fyn havde forsøgt at presse personbilister, som prøvede at overhale, ud i midterrabatten.

En halv snes kilometer før rastepladsen ved Kildebjerg ramte lastbilchaufføren en personbil på siden. Det lykkedes dog føreren af personbilen at bremse, inden bilen ramte autoværnet.

Lastbilchaufføren fortsatte sin vilde kørsel, også efter en politibil var sat efter ham. Han prøvede flere gange at presse politibilen på samme måde, som han havde presset personbilen.

Længere fremme holdt yderligere to politibiler parat til at modtage chaufføren, hvorefter han valgte at køre ind på Q8 stationen ved Kildebjerg, hvor politiet stoppede ham.

Startede på broen

Chaufførens yderst hasarderede kørsel startede allerede på Storebæltsbroen, og på vej hen over Fyn mod Jylland blev flere bilister chikaneret, hvilket førte til adskillige henvendelser til politiet.

En bilist, som Lastbil Magasinet har talt med, oplevede chaufførens kørsel på tæt hold umiddelbart efter Nyborg. En forankørende personbil ville overhale lastbilen, som pludselig trak så langt over i venstre vejbane, at føreren af personbilen var nødt til at opgive sin overhaling. Derefter trak lastbilchaufføren straks ind i højre side igen, og Lastbil Magasinets kilde troede i første omgang, at chaufføren blot havde været uopmærksom et øjeblik. Vores kilde overhalede derefter selv lastbilen uden problemer og blev først senere klar over, hvor galt det kunne være gået.

Lastbil Magasinet er bekendt med, hvilket firma, chaufføren kører for - eller vi skulle nok skrive “kørte”, for man må gå ud fra, at hans dage som ansat er talte efter en kørsel, som mildt sagt ikke pynter på branchens anseelse.

Den 28-årige vil nu blive sigtet for at have overtrådt såvel færdselsloven som straffeloven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063